Fra medlem til medlem

Coppa d`Europa 2026

Indlæg af Peter Carlsson

SMKG på Europa tour.

Igen i år var Niels Chr. og Helge tilmeldt Coppa Europa. Faktisk for 10. gang. Kim og jeg havde også fået lyst til at prøve lykken i det store udland. Udover os fra SMKG deltog Poul og Egon Brøndum fra RAS også. Vi var alle tilmeldt i Coppa Sport klassen. I alt var der ikke mindre end 102 tilmeldte mandskaber fordelt på 4 klasser.

I Coppa d`Europa er det ikke tilladt at bruge f.eks. Speed Pilot eller anden form for elektronisk køretidstabel. Der må heller ikke bruges GPS, så Topo kortet er ikke en mulighed. Triptæller og stopure må bruges samt et kompas uden GPS. Derudover må mobiltelefonerne ikke opholde sig i kabinen under løbet.

Desværre blev Helge syg og derfor måtte Olav være stand in i sidste øjeblik. Det betød, at Niels Chr. skiftede plads i Alfa`en og skulle nu prøve kræfter med de udfordrende 1:100.000 kort, mens Olav gav Alfa`en fuld gas.

Ved ankomsten til Maastricht skulle vi lige køre tripstrækningen, som var på intet mindre end 11.400 meter. Med tilhørende tulipaner. Så var stilen ligesom lagt.

3-dages-løbet startede ud fra Garner Hotel Maastricht, og udfordringerne stod i kø allerede på første dag. Flere forskellige køreordrer; tulipaner, korteste vej mellem punkter og pile, tætteste vej langs en linie ”Borderlines”, pile med barrikader, sekundetaper med en gennemsnitshastighed på 49,9 km/t, et par teststrækninger og meget mere. Reglementet for løbet indeholder 15 stk. appendix`er, som beskriver reglerne for de enkelte typer køreordrer. På rutens 3 dage kom vi igennem både Holland, Belgien, Luxemburg, Frankrig og Tyskland.
Rutebogen for Leg 1 Section 1 fik vi 10 minutter før vores starttidspunkt. Der er absolut ingen tid at spilde på noget som helst tidspunkt i løbet af dagen. Efter de første ca. 200 km var det tid til frokost. Første pause den dag.

Efter frokost var det forfra med ny rutebog, 10 minutter før vores starttidspunkt, til de næste knap 200 km. Og her var der heller ikke nogen pauser, før vi nåede i mål ved 19-tiden.

Nu ventede vi spændt på resultatet af dagens strabadser, som var foregået på alt fra gode til dårlige asfaltveje, grus- og skovveje og en hel del hårnålesving både op og ned. Sørme også nogle afveje…..

I løbet af dagen havde vi også fornøjelsen af alle typer vejr; sol, regn, sne, hagl og tåge.

På tredjedagen startede vi ud fra Parkhotel Pforzheim, og alle mandskaber var opsatte på at komme godt igennem dagen og forhåbentlig avancere lidt i den samlede stilling.

Efter dagens mange udfordringer kom vi i mål ved ELAYA Hotel i Oberursel og blev budt velkommen med et glas champagne. Jo, der er stil over det. Og nu var spændingen stor, om sidste dagen var gået godt eller mindre godt.

Det endelige resultat for de tre danske mandskaber i Coppa Sport blev:

Coppa Sport blev vundet med kun 529 strafpoint af et belgisk mandskab i en MG B fra 1971.

For Kim`s og mit vedkommende er vi yderst tilfredse med vores placering og intentionen er, at vi gerne vil deltage igen til næste år og se, om vi kan forbedre dette års resultat. Forhåbentlig har andre mandskaber også lyst til at deltage i dette meget velorganiserede og veltilrettelagte løb, som byder på mange udfordringer både hvad angår kortmateriale, køreordrer og terræn. Og med knap 400 km løb pr. dag bliver man virkelig udfordret.

Seneste andre indlæg

21. juni 2026

3.afd. af DASU Classic, Classic Car Challenge DHMC 20. juni 2026

18. maj 2026

Himmerlands Løbet – 2. afdeling af DASU CLASSIC Regularity

12. maj 2026

Frühlingsfahrt 2026