Indlæg af Peter Carlsson
SMKG tog point ………… strafpoint!
Løbet, som DRC havde arrangeret, var anderledes end andre løb. Selv rutebogen var i et andet format.
Og som om det ikke var nok, så var hele etape 2 med tulipaner, incl. 3 sekundetaper med skiftende gennemsnitshastigheder. Derudover var der en del strækninger, incl. sekundetaper, på grus. Alle disse udfordringer bevirkede åbenbart, at mange af mandskaberne samlede point …….. strafpoint.
I alt 39 mandskaber var tilmeldt og Roskilde Tekniske skole lagde lokaler til både start og mål, og ud af dem var der hele 9 fra SMKG. I Touring-klassen var SMKG repræsenteret med over halvdelen af de startende mandskaberne. Virkelig flot fremmøde.
Ruten, som var på 215 km med 21 sekundetaper og i alt 42 hemmelige tidskontroller, var lagt så mandskaberne kørte fra Roskilde sydover via Gadstrup og Borup med en tur ned ad hovedgaden, som var spærret i forbindelse med en byfest, til OTK2 ved Svenstrup Gods.
Herfra var etape 2 med tulipaner de næste knap 30 km frem til Haraldsted Sø. Etapen indeholdt også 3 sekundetaper endda med skiftende hastigheder. Udfordrende!

Frokosten blev indtaget hos Lysen Biler i Sorø.

Efter frokost gik ruten nordpå til Stenlille og frem til kaffepausen i Ordrup.
Den sidste del af ruten gik ruten nordøst via Store Merløse, Jystrup, Borup og Osted frem til mål i Roskilde.
Efter lidt lang ventetid og en del beregninger blev resultatet for SMKG mandskaberne efter dagens udfordringer:
Expert:
6. plads Kurt og Anni
Sport:
4. plads Kim og Freja
5. plads Niels Chr. og Olav
Touring:
2. plads Thomas og Tina
3. plads Peter og Michael
5. plads Rene og Birgit
7. plads Torben og Anni
8. plads Birch og Maria
11. plads Peter og Finn
Disse placeringer resulterer i, at SMKG nu, efter 2 afdelinger, er på en delt 2. plads i holdkonkurrencen 2023. Den samlede stilling kan ses her.
Efterfølgende var der en flot artikel i den lokale verdenspresse:
