Fra medlem til medlem

19th. Midnight Run 2023

Indlæg af Peter Carlsson

Sæsonafslutning 2023 for Regularity Rally.

Igen i år blev sæsonen afsluttet med DHMC`s 19th. Midnight Run med start hos Holsted Biler. Ruten var i år på 147 km. med 8 sekundetaper med 26 hemmelige kontroller og ikke mindre end 26 rutekontroller. Som et tvist var der udsat 3 ”skæve” rutekontroller, som mandskaberne noterede, hvis de valgte en forkert rute.


Det veltilrettelagte løb var udover selve udfordringen med at køre i mørke også garneret med rigtig mange grusveje, o-løbs finter og en etape på et komposteringsanlæg.
Michael og jeg var desværre eneste SMKG, som stillede til start i år, som beklageligvis kun kunne mønstre 17 mandskaber i alt. Rigtig ærgerligt, da det var et supergodt og velafviklet løb. Stor ros til løbsledelsen.


Det mest udfordrende i dette løb for Michael og jeg var 2. etape hos KomTek, som var en rigtig O-løbs etape. Heldigvis skulle vi i år køre etapen i dagslys, hvilket hjalp en hel del.

Efter eftermiddagens og aftenens strabadser kom vi i mål ved Hodde Kro ved 20-tiden og var klar til at indtage den sene aftensmad, som var Wienerschnitzel i en meget forbrugervenlig størrelse.

Efter nærlæsningen af de uddelte resultater, hvor rigtig mange mandskaber samlede rigeligt med strafpoint sammen, kunne vi med glæde konstatere, at vores anstrengelser rakte til en førsteplads i Touring klassen.
Udover Rutebogen og Idealruten, kan alle resultater og fotos samt nogle korte videoer ses her.

Glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår til jer alle.

Vi ses derude i 2024.

 

 

Seneste andre indlæg

24. august 2026

DASU Classic Lemvig 22. august

21. juni 2026

3.afd. af DASU Classic, Classic Car Challenge DHMC 20. juni 2026

18. maj 2026

Himmerlands Løbet – 2. afdeling af DASU CLASSIC Regularity