Indlæg af Peter Carlsson

Pålidelighedsløb med et twist

OEM Automatic Klitsø i Allerød lagde søndag d. 12. maj lokaler til start og mål i årets SMKG ”hyggeløb”, som er et løb, hvor sekundetaperne er byttet ud med måleetaper. Ellers køres der efter en rutebog, som kendes fra DASU Classic løbene.Konceptet er skabt af Erik Bach Sørensen og beregningen af strafpoint udgår fra gennemsnittet af alle holds afstandsmålinger. Dette gennemsnit bliver idealmålet og holdenes afvigelse fra dette giver mængden af strafpoint.
Dagen startede med kaffe og wienerbrød og ved 10-tiden startede de 8 hold ud på den ca. 120 km lange rute, hvor første etape gik fra Allerød til p-pladsen ved stranden i Liseleje. Undervejs kom holdene igennem både Lynge, Skævinge og Frederiksværk.

Efter pausen i Liseleje, hvor der kunne ”tankes op” med vand og mere wienerbrød, fortsatte holdene på anden etape, som bragte dem nord om Arresø via Ramløse, Annisse, Gadevang og til TK 3 ved Fredensborg slot.

Som følge af det gode vejr var der mange besøgende ved Esrum Sø, så parkeringsmulighederne ved Skipperhuset var yderst begrænset. Holdene fortsatte derfor direkte over på etape 3, som gik sydover mod mål i Allerød.
Starten på etape 3 måtte ændres på dagen, idet ”nogen” havde valgt at lægge DM i sprint i Fredensborg. 
Denne extra udfordring tog alle holdene dog i stiv arm.

Efter turen igennem Grønholt, Karlebo, Kirkelte og lidt rundt i Allerød, kom alle holdene til mål.

Resultatet af dagens løb blev, at Kim og Freja indtog førstepladsen med 33,1 strafpoint. 

Placering Total straf Hold nr. Mandskab
1 33,1 6 Kim & Freja
2 57,3 2 Thomas & Tina
3 59,8 4 Birch & Maria
4 63,2 9 Mads & Kimmi
5 64,5 5 Rene & Gitte
6 83,2 8 Niels Chr. & Olav
7 127,9 7 Erik & Sally
8 129,6 1 Peter & Finn

Tak til alle, som deltog i SMKG udflugten.

Vi ses derude.

 

Seneste andre indlæg

24. august 2026

DASU Classic Lemvig 22. august

21. juni 2026

3.afd. af DASU Classic, Classic Car Challenge DHMC 20. juni 2026

18. maj 2026

Himmerlands Løbet – 2. afdeling af DASU CLASSIC Regularity