Fra medlem til medlem

SMKG ved CHGP 2024

Indlæg af Peter Carlsson

I sol og regn

Med Kim Bach Sørensen som primus motor, var SMKG igen i år arrangør af en DASU Classic stand ved CHGP 2024 på Bellahøj.

Vi havde fået en standplads sidst i rækken af udstillerne, men det havde umiddelbart ikke den store indflydelse på antallet af interesserede publikummer.

Om lørdagen, hvor vejret var perfekt, var standen rigtig godt besøgt, og der blev fortalt meget om pålidelighedsløb, delt mange foldere og rutebøger ud samt snakket meget om de 7 udstillede klassiske biler som på fornem vis repræsenterede Historisk Pålidelighedsløb.

Søndagen var noget mere udfordrende, idet vejret ikke var det bedste.

Vi havde besøg på standen af DASU-formand Henrik Møller-Nielsen, som under skybruddet søgte ly under pavillonen og her fortæller en besøgende om sporten.

Igen i år fik vi mulighed for lørdag at få 2 biler og søndag 3 biler ud på banen til 3 opvisningsomgange. Atter en fin mulighed for at få eksponeret Historisk Pålidelighedsløb, da bilerne blev vist på alle storskærmene.
Forhåbentligt kan weekendens indsats udmønte sig i nogle nye mandskaber, som har lyst til at prøve kræfter med Historisk Pålidelighedsløb.

Tak til alle som bidrog i weekenden og især tak til Kim Bach Sørensen for at stable det hele på benene.

Vi ses derude.

Seneste andre indlæg

24. august 2026

DASU Classic Lemvig 22. august

21. juni 2026

3.afd. af DASU Classic, Classic Car Challenge DHMC 20. juni 2026

18. maj 2026

Himmerlands Løbet – 2. afdeling af DASU CLASSIC Regularity